Jesus alene tilbyder os frihed fra evig slaveri og trældom til synd ...
Velsignet svinger Hebræerbrevets forfatter chokerende fra den gamle pagt til den nye pagt med – ”Men Kristus kom som Ypperstepræst af de gode ting, der kommer, med det større og mere perfekte tabernakel, ikke lavet med hænder, det vil sige ikke af denne skabelse. Ikke med geder og kalve blod, men med sit eget blod gik han ind i det Allerhelst en gang for alle, efter at han havde fået evig forløsning. For hvis blodet fra tyre og geder og asken fra en kvige, der drysser det urene, helliggør til renselse af kødet, hvor meget mere skal Kristi blod, som gennem den evige Ånd tilbød sig selv uden plet til Gud, rense jeres samvittighed fra døde værker for at tjene den levende Gud? Og af denne grund er han mægler for den nye pagt ved hjælp af død til indløsning af overtrædelser under den første pagt, så de, der kaldes, kan modtage løftet om evig arv. ” (Hebreerne 9: 11-15)
Fra Bibelens ordbog – I modsætning til gammeltestamentlige lov og nytestamentlige nåde, "Loven givet på Sinaj ændrede ikke løftet om nåde givet til Abraham. Loven blev givet for at højne menneskelig synd på baggrund af Guds nåde. Det bør altid huskes, at både Abraham og Moses og alle de andre GT-helgener blev frelst ved tro alene. Loven i sin væsentlige natur blev skrevet på menneskets hjerte ved skabelsen og forbliver der stadig for at oplyse menneskets samvittighed; evangeliet blev dog først åbenbaret for mennesket, efter at mennesket havde syndet. Loven fører til Kristus, men kun evangeliet kan frelse. Loven erklærer mennesket som synder på grundlag af menneskets ulydighed; evangeliet udtaler mennesket retfærdigt på grundlag af troen på Jesus Kristus. Loven lover liv på vilkår af fuldkommen lydighed, et krav, der nu er umuligt for mennesker; evangeliet lover liv på vilkår af tro på Jesu Kristi fuldkomne lydighed. Loven er en tjeneste for døden; evangeliet er en tjeneste for livet. Loven bringer et menneske i trældom; evangeliet bringer den kristne til frihed i Kristus. Loven skriver Guds bud på stentavler; evangeliet lægger Guds bud i den troendes hjerte. Loven stiller mennesket en fuldkommen standard for adfærd, men den giver ikke midlerne, hvorved denne standard nu kan opnås; evangeliet giver midlerne, hvorved Guds standard for retfærdighed kan erhverves af den troende gennem tro på Kristus. Loven sætter mennesker under Guds vrede; evangeliet udfrier mennesker fra Guds vrede." (Pfeiffer 1018-1019)
Som der står i ovenstående vers fra Hebræerbrevet – "Ikke med blod fra geder og kalve, men med sit eget blod gik han én gang for alle ind i Det Allerhelligste, efter at have opnået evig forløsning." MacArthur skriver, at dette særlige ord for forløsning kun findes i dette vers og i to vers fra Lukas og betyder frigivelse af slaver ved betaling af en løsesum. (MacArthur 1861)
Jesus 'tilbød' sig selv. MacArthur skriver igen "Kristus kom af egen vilje med en fuld forståelse af nødvendigheden og konsekvenserne af hans offer. Hans offer var ikke kun hans blod, det var hele hans menneskelige natur." (MacArthur 1861)
Falske lærere og falsk religion får os til at prøve at betale for vores frelse, som allerede er betalt fuldt ud af Kristus. Jesus sætter os fri, så vi opofrende kan følge ham hele vejen ind i evigheden. Han er den eneste Mester, der er værd at følge, fordi han alene købte vores sande frihed og forløsning!
RESSOURCER:
MacArthur, John. MacArthur Study Bible. Wheaton: Crossway, 2010.
Pfeiffer, Charles F., Howard Vos og John Rea, red. Wycliffe Bible Dictionary. Peabody: Hendrickson, 1975.
