Fred være med dig
Jesus fortsatte med at vise sig for sine disciple efter sin opstandelse – "Da samme dag om aftenen, som var den første dag i ugen, da dørene blev lukket, hvor disciplene var forsamlede, af frygt for jøderne, kom Jesus og stillede sig midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med jer!" Da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, da de så Herren. Så sagde Jesus igen til dem: Fred være med jer! Ligesom Faderen har sendt mig, sender jeg også jer.' Og da han havde sagt dette, åndede han på dem og sagde til dem: 'Modtag Helligånden. Hvis I tilgiver nogens synder, er de dem tilgivet; hvis du beholder nogens synder, er de beholdt.'” (John 20: 19-23) Disciplene, inklusive alle dem, der troede såvel som dem, der senere ville tro, ville blive 'udsendt'. De ville blive sendt ud med den 'gode nyhed' eller 'evangeliet'. Frelsens pris var blevet betalt, den evige vej til Gud var blevet muliggjort af det Jesus havde gjort. Når nogen hører dette budskab om syndsforladelse gennem Jesu offer, står hver person over for, hvad de vil gøre med denne sandhed. Vil de acceptere det og erkende, at deres synder er blevet tilgivet gennem Jesu død, eller vil de afvise det og forblive under Guds evige dom? Denne evige nøgle til det enkle evangelium, og om nogen accepterer det eller afviser det, bestemmer en persons evige skæbne.
Jesus havde fortalt disciplene før sin død – "'Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; ikke som verden giver, giver jeg dig. Lad ikke dit hjerte blive forfærdet, og lad det ikke være bange.'” (John 14: 27) CI Scofield kommenterer i sin studiebibel om fire typer fred – "Fred med Gud" (Romerne 5:1); denne fred er Kristi værk, som den enkelte går ind i ved tro (Ef. 2:14-17; Rom. 5:1). "Fred fra Gud" (Rom. 1:7; 1.Kor. 1:3), som findes i hilsenen til alle de breve, der bærer Paulus' navn, og som understreger kilden til al sand fred. "Guds Fred" (Fil. 4:7), indre fred, den kristnes sjælstilstand, som efter at have indgået fred med Gud har overgivet alle sine bekymringer til Gud gennem bøn og bøn med tak (Luk. 7:50; Fil. 4:6-7); denne sætning understreger kvaliteten eller arten af den indrømmede fred. Og fred på jorden (Sl. 72:7; 85:10; Es. 9:6-7; 11:1-12), universel fred på jorden i årtusindskiftet. (Scofield 1319)
Paulus underviste de troende i Efesos – "Thi han selv er vor fred, som har gjort begge til ét og nedbrudt adskillelsens midtermur, idet han i sit kød har ophævet fjendskabet, det vil sige budlovene, der er indeholdt i ordinancer, for i sig selv at skabe ét nyt menneske af de to og således skabe fred og forsone dem begge med Gud i ét legeme gennem korset, og derved bringe dem til døden. Og han kom og prædikede fred for jer, der var langt borte, og for dem, der var nær. For gennem ham har vi begge adgang ved én Ånd til Faderen." (Efeserne 2: 14-18) Jesu offer åbnede vejen til frelse for både jøder og ikke-jøder.
Ingen tvivl om, at vi lever i en dag, hvor der ikke er fred på jorden. Ikke desto mindre kan du og jeg have fred med Gud, når vi accepterer, hvad Jesus har gjort for os. Prisen for vores evige forløsning er blevet betalt. Hvis vi overgiver os til Gud i tro og stoler på det, han har gjort for os, kan vi vide, at 'freden, der overgår al forstand', fordi vi kan kende Gud. Vi kan bære alle vores problemer og bekymringer til ham og tillade ham at være vores fred.
REFERENCER:
Scofield, CI The Scofield Study Bible, New York: Oxford University Press, 2002.
