Den eneste sande hvile er i Kristi nåde
Hebræerbrevet fortæller fortsat Guds 'hvile' - For han har på et bestemt sted på den syvende dag talt på denne måde: 'Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger'; og atter på dette sted: 'De skal ikke komme ind i min hvile.' Da det derfor er tilbage, at nogle må komme ind i det, og de, som det først blev forkyndt for, ikke gik ind på grund af ulydighed, udpeger han atter en bestemt dag, idet han siger i David: 'I dag', efter så lang tid, som det har været. sagde: 'I dag, hvis I vil høre hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter.' For hvis Josua havde givet dem hvile, så ville han ikke senere have talt om en anden dag. Der er derfor hvile for Guds folk." (Hebreerne 4: 4-9)
Brevet til hebræerne blev skrevet for at opmuntre jødiske kristne til ikke at vende tilbage til jødedommens love, fordi det gammeltestamentlige jødedom var kommet til ophør. Kristus havde bragt en ende på Den Gamle Pagt eller Det Gamle Testamente ved at opfylde hele lovens formål. Jesu død var grundlaget for Den Nye Pagt eller Det Nye Testamente.
I ovenstående vers er den 'hvile', der er tilbage for Guds folk, en hvile, vi går ind i, når vi indser, at hele prisen er betalt for vores fuldstændige forløsning.
Religion eller menneskets bestræbelser på at tilfredsstille Gud gennem en eller anden form for selvhelliggørelse er forgæves. At stole på vores evne til at gøre os selv retfærdige ved at følge dele af den gamle pagt eller forskellige love og ordinancer fortjener ikke vores retfærdiggørelse eller helliggørelse.
At blande lov og nåde virker ikke. Dette budskab er overalt i Det Nye Testamente. Der er mange advarsler om at vende tilbage til loven eller tro på et 'andet' evangelium. Paulus beskæftigede sig konstant med jødiske, som var jødiske lovgivere, som lærte, at nogle dele af den gamle pagt skulle følges for at behage Gud.
Paulus fortalte galaterne - "Ved at vide, at et menneske ikke bliver retfærdiggjort af lovens gerninger, men ved troen på Jesus Kristus, har vi også troet på Kristus Jesus, for at vi skulle blive retfærdige ved troen på Kristus og ikke ved lovens gerninger; thi ved lovens gerninger skal intet kød retfærdiggøres." (Gal. 2:16)
Det var uden tvivl svært for de jødiske troende at vende sig fra den lov, de havde fulgt i så lang tid. Det, loven gjorde, var at vise, at menneskets natur var synd. På ingen måde kunne nogen holde loven perfekt. Hvis du stoler på en religion af love i dag for at behage Gud, er du på en blind vej. Det kan ikke lade sig gøre. Jøderne kunne ikke gøre det, og det kan ingen af os heller.
Tro på Kristi fuldendte værk er den eneste udvej. Paulus fortalte også galaterne - "Men Skriften har begrænset alt under synd, for at løftet ved troen på Jesus Kristus skulle gives dem, der tror. Men før troen kom, blev vi holdt under bevogtning af loven, holdt for den tro, som siden skulle blive åbenbaret. Derfor var loven vores opdrager for at føre os til Kristus, for at vi kunne blive retfærdiggjorte ved tro." (Gal. 3:22-24)
Scofield skrev i sit studiebibel - "Under den nye nådepagt frembringes princippet om lydighed mod den guddommelige vilje indvendigt. Så langt er den troendes liv fra egenviljens anarki, at han er 'under lov mod Kristus', og den nye 'Kristi lov' er hans glæde; hvorimod ved den iboende Ånd bliver lovens retfærdighed opfyldt i ham. Budene bruges i de karakteristiske kristne skrifter som en instruktion i retfærdighed."
